Kildemosen er en integreret institution med børn i alderen 0-6 år.
Kildemosen er opdelt i fire klynger, som hver består af 2 vuggestuegrupper og 2 børnehavegrupper. I den ene klynge er der endvidere et gæstehus for dagplejebørn.
Vi har gode fælles rammer både ude og inde, med bl.a. fælles motorikrum og værksted. Udearealet indeholder nærlegepladser ud for klyngerne til vuggestuebørn og børnehavebørn for sig. Bagest på grunden har vi plads til de store udfoldelser på cykel, mooncar og i bålhuset.
Vi tror på, at vi alle udvikler os i samspil med nogen eller noget, vi prioriterer fælles oplevelser og venskaber/fællesskaber.
Vores barnesyn er:
- Barndommen har en værdi i sig selv
- Barnet er unikt, kompetent og gør altid sit bedste
- Barnet er socialt orienteret, søger fællesskaber og er grundlæggende eksperimenterende